LAG FJORDLANDET

Din Lokale Aktionsgruppe i Lejre og Frederikssund

Nyheder

LAG Fjordlandet har afholdt bestyrelsesmøde 26. september hvor 4 ansøgninger til samlet 915.094 kr. blev behandlet. Vi gav her tilsagn til at 2 nye projekter får støtte med samlet 294.081 kr. Tillykke til:

  • Lille studie med Personlig træning, Pilates og Velvære v. Majken Rindholm
  • Teak Gruppen – ud af huset, v. Teak Gruppen Aps.

Kontakt LAG-Fjordlandet

Jesper Risom er startet som ny LAG koordinator den 1. august 2024

Jesper kan kontaktes på tlf. 31 17 88 20 og koordinator@lag-fjordlandet.dk

Har du et nyt, spændende projekt, der kunne være interesseret i at søge støtte hos LAG, så kontakt Jesper hurtigst muligt for en indledende snak om mulighederne. Han kommer gerne ud på på besøg.

Ansøgningsfrist

Der er to runder årligt. Næste rundes frist er den 18 marts 2025, og så igen den 16 sep. 2025
Kontakt koordinatoren i god tid for at drøfte dit projekt og for at sikre, at både ansøgning og bilagsmateriale er fyldestgørende.

Der uddeles mellem 50 – 400 t.kr. pr. projekt. Husk, at der max kan søges støtte på 50% af de samlede udgifter.

LAG Fjordlandet

En LAG, forkortelse for Lokal Aktions Gruppe, er en forening, som arbejder for udvikling i EU´s landdistrikter. Din Lokale Aktions Gruppe arbejder således under de samme regler, som andre LAG´er i hele EU. LAG Fjordlandets bestyrelse består af medlemmer fra begge kommuner og fra hver kommune er repræsentanter for foreninger, kommunalpolitikere, borgere og erhvervsliv. Vi er altså et bredt funderet lokal demokratisk forening, som arbejder for at skabe liv, mening og arbejdspladser i landdistrikterne i Lejre og Frederikssund. Det kan vi kun gøre ved at samarbejde med alle dele af de to kommuner, ved at skabe netværk – og årligt uddeler vi økonomisk støtte på 2 mio. kr. til projekter, som opfylder vores krav om udvikling af landdistrikterne.

EU’s officielle side for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter