Gundested Camping

Projektet skal bidrage til at udvikle Fjordlandet som destination og skabe mulighed for flere korte naturferieophold i området. Det sker ved at videreudvikle Gundesteds eksisterende campingplads fra primært at være et tilbud til fastliggende sæsongæster til også at kunne modtage familier, par og andre besøgende på kortere ophold. Der etableres fem moderne, isolerede naturhytter i tre forskellige størrelser: to store familiehytter, to mellemstore hytter og én mindre hytte til par og enkeltrejsende. Naturhytterne placeres og indrettes, så de indgår naturligt i Gundesteds skovprægede omgivelser. De gør det muligt at holde en kort naturferie i Fjordlandet uden selv at medbringe campingvogn eller telt. Projektet omfatter produktion, levering og placering af naturhytterne samt klargøring af arealer, nødvendige installationer, inventar, skiltning, digital gæsteinformation og bookingløsning.

Gundested skal fungere som en base, hvorfra gæsterne inspireres til at opleve naturen, kulturhistorien og de lokale tilbud i resten af Fjordlandet. Dermed skaber projektet både et nyt overnatningstilbud og et afsæt for øget turisme og lokal omsætning i området.

Se mere her https://gundested.dk/

Kontaktperson fra LAG Fjordlandets bestyrelse er Henrik Jenvall.

Støttebeløb:

400.000 kr.

Kommune:

Lejre

Projektholder:

Gundested Camping